Hvad er en kompressions driver?

Når man arbejder med sit eget højtaler projekt derhjemme, så finder man hurtigt ud af hvor mange forskellige komponenter der findes i en højtaler. Der er diskanten, en kompression driver og meget mere. Hvis man ikke lige har styr på hvad de forskellige dele gør og er, så kan det være meget rart at vide, når man går i gang med at bygge en højtaler. I dette indlæg vil vi derfor gå lidt i dybden med hvad en kompressions driver er.

Kompressions driver

En kompressions driver er en professionel lyd-driver, som typisk bruges til mellem eller høj frekvens brug med horn eller lydbølger. De kan tænkes på ligesom en hifi dome tweeter i det at de har et dome diagram og en motor. Den primære fysiske forskel er, at en dome er parret til et rør via et stik, hvor domen er større end udgangspunktet. Derfor har den en kompressions ratio, som er defineret som ratioen af området af en dome til udgangspunktet.

Så virker en højtaler

Man bruger ordet højtaler til flere forskellige ting. Det f.eks. om alle de forskellige komponenter, som hver især kan skabe lyde, som f.eks. en diskant, mellemtoner og bos, samt om et færdigt produkt, der typisk vil have flere eller alle af disse dele samlet i et enkelt produkt. Det kan dog oftest være nemmere, at snakke om det færdige produkt som en højtaler, og alle disse forskellige dele som enheder.

Disse enheder har typisk et rimeligt enkelt design. Bag på en enhed vil der være en permanent magnet, som holdes på plads af en ramme. Når der så sendes elektricitet ind i denne enhed vil det skabe ændringer i det elektriske felt, hvilket får en kobberspole til at vibrer. Der får derefter en mambran, som er direkte forbundet til spolen til at bevæge sig, hvilket dermed skubber luften rundt foran denne enhed og dermed skaber de vi kender som lydbølger. Det er også når disse lydbølger rammer dine ører, at du hører lyden.

Alt efter hvordan den eletriske strøm løber påvirker det hvilken retningen membranen bevæger sig fra magneten. Disse ændringer tilpasser dermed også frekvensen af lydbølgerne, og styrer dermed de lydbølger, som højtaleren producerer. For meget lave frekvenser, altså bassen, kan det blot være et tocifret antal gange i skundet. Når det er for de højere frekvenser, altså diskaten, så kan det være mere end hele 20.000 gange i sekundet.

Der kan altså være kæmpe forskel fra enhed til enhed i hvor stor en frekvens der skabes, og det har naturligvis også en stor forskel på hvilken lyd der skabes. Det er også derfor, at en samlet højtaler, som har alle disse forskellige enheder, er i stand til at skabe mange forskellige lyde på engang og dermed f.eks. en sang, hvor der både er høj frekvenser og lave frekvenser på samme tid.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.